Sálmarnir kap. 91

1 Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

2 siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.

3 Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

4 han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

5 Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen

6 ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

7 Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;

8 du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

9 (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

10 Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

11 thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;

12 de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;

13 du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.

14 "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

15 kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:

16 med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"

Sálmarnir kap. 91 Uppsetan