Sálmarnir kap. 30

1 HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;

2 (30:3) HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig.

3 (30:4) Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.

4 (30:5) Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!

5 (30:6) Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang.

6 (30:7) Jeg tænkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!"

7 (30:8) HERRE, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet.

8 (30:9) Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:

9 (30:10) "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?

10 (30:11) HERRE, hør og vær nådig, HERRE, kom mig til Hjælp!"

11 (30:12) Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde,

12 (30:13) at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt!

Sálmarnir kap. 30 Uppsetan