Sálmarnir kap. 57

1 Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.

2 (57:3) Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;

3 (57:4) han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.

4 (57:5) Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.

5 (57:6) Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

6 (57:7) Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.

7 (57:8) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,

8 (57:9) vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

9 (57:10) Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;

10 (57:11) thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

11 (57:12) Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

Sálmarnir kap. 57 Uppsetan