Sálmarnir kap. 116

1 Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hører min røst, min tryglende bøn,

2 ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte HERRENs Navn.

3 Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt.

4 Jeg påkaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sjæl!"

5 Nådig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;

6 HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.

7 Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!

8 Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald.

9 Jeg vandrer for HERRENs Åsyn udi de levendes Land;

10 jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg,

11 sagde så i min Angst: "Alle Mennesker lyver!"

12 Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?

13 Jeg vil løfte Frelsens Bæger og påkalde HERRENs Navn.

14 Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Påsyn af alt hans Folk.

15 Kostbar i HERRENs Øjne er hans frommes Død.

16 Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.

17 Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og påkalde HERRENs Navn;

18 mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Påsyn af alt hans Folk

19 i HERRENs Hus's Forgårde og i din Midte, Jerusalem!

Sálmarnir kap. 116 Uppsetan